Husk dette til din brugervenlige hjemmeside i 2021 (Læs mere her)

Oscar Benner NihraneBlog

Undrer du dig over hvad dælen folk snakker om, når de taler om brugervenlige hjemmesider?

Hvis du nogensinde har haft en medarbejder, så ved du hvor stressende det kan være at motivere dem og opretholde et positivt arbejdsmiljø. Hvad hvis jeg sagde til dig, at du faktisk har en ekstra medarbejder; din hjemmeside. En “lønmodtager” der hverken kræver løn, bliver syg eller ringer og forstyrrer dig.

Forestil dig så hvis din ansatte, bag din ryg, hver gang kunder ringer er uhøflig og nægter at oplyse jeres adresse. Hvad der kunne have endt med et besøg eller beskeder i indbakken, er måske blevet til konkurrentens kunder. Dette er præcis grunden til, at en brugervenlig hjemmeside er vigtig.

Hvad er brugervenlighed?

Kort og konkret er brugervenlighed den oplevelse, du giver dine besøgende på din hjemmeside. Hvad end du allerede står med en hjemmeside nu, eller overvejer at få lavet en, er brugervenlighed en af topprioriteterne du skal overveje. Desto mere naturligt det er at bruge din hjemmeside, desto nemmere og mere succes vil du opnå med den.

Det kan være, at dine kunder gerne vil finde ud af, om din virksomhed ligger i gåafstand. De fleste virksomheder vil have deres adresse i bunden af deres hjemmeside, men hvis hjemmesiden ikke er gennemtjekket for responsivitet på alle skærme, kan det være, at man ikke kan se den på mobiler. Læs mere om dette her.

Hvad-er-brugervenlighed

Flere tiltag kan gøres for yderligere at øge brugervenligheden. Man kan gøre adressen til et aktivt link, så besøgende ikke manuelt skal indtaste den i de forskellige maps. Desto mindre friktion der er på hjemmesiden, desto større succes vil du opnå med den. Det er en god hovedregel at huske som gælder det meste af tiden.

Brugervenlighedstest

Der findes mange statistiske værktøjer som på fine fremmedord nedbryder uforståelige tal, der hverken indgår i Den Store Danske eller i de fleste menneskers ordforråd; Sessionvarighed, afvisningsprocent og trafikkanaler indgår alle heri.

Google PageSpeed Insights er et super værktøj der GRATIS analyserer din hjemmeside for forbedringer. Dette værktøj kommer også med svære begreber, men på youtube kan du finde videoer der nedbryder præcis dette.

Brugervenlighedstest Google PageSpeed Insights

Google PageSpeed Insights vil f.eks. fortælle dig hvor hurtigt indholdet på din side loader, og hvor hurtigt de første ting på hjemmesiden indlæses, da visse ting vises før andre. Skal du have en brugervenlig hjemmeside, er dette et godt værktøj til at tjekke efter.

Ifølge Danmarks Statisik gik 83% af alle brugere på internettet uden for hjemmet og arbejdspladsen via mobilen. Tænk hvis 4/5 af de besøgende på din hjemmeside ikke kan finde jeres telefonnummer, fordi hjemmesiden ikke er responsiv. Som et tillæg rangerer Google også “ikke-mobilvenlige hjemmesider” dårligere i søgeresultaterne.

Nye digitale enheder opfindes hver uge, og det kan være svært at følge med. For 10 år siden kiggede størstedelen af folk først på din hjemmeside, da de kom hjem og sad foran computeren. Sådan er det ikke længere. I dag SKAL din hjemmeside være mobiloptimeret, såfremt du altså vil have en medarbejder, der er venlig mod de besøgende og som gerne oplyser jeres adresse.

Undrer du dig over, om dine kunder kan kontakte dig på alle enheder? Så book os HER og modtag en gratis gennemgang af din nuværende hjemmeside.