Sådan får du 5-stjerners Google anmeldelser på blot 2 minutter (Læs mere her)

Oscar Benner NihraneBlog

Anmeldelser er vigtigere end nogensinde før. Med flere og flere virksomheder på Google for hver dag der går, bliver pladserne mere og mere klemt. Selvom Google har meget fokus på anmeldelser og prioriterer dem i sin søgemaskine, er det stadig ikke umuligt at skille sig ud på dette område.

Det er nemlig de færreste advokatkontorer, der tager dette seriøst på trods af, at en nylig undersøgelse viser, at 70 % af internetbrugerne globalt stoler på anmeldelser online fra mennesker, de ikke kender.

Hvad er en anmeldelse på Google?

Der er mange steder, hvor en virksomhed kan indsamle anmeldelser på internettet. Facebook og TrustPilot er to almindelige former. En anmeldelse på Google skiller sig dog ud fra de forenævnte idet synligheden i søgeresultaterne er større. Det er dog kun muligt at kunne modtage anmeldelser på Google gennem Google My Business. Har du ikke opsat dette, har jeg skrevet et step-by-step opsætnings blogindlæg om tidligere.

Kan jeg overhovedet konkurrere med andre virksomheder på Google My Business?

Google sætter meget fokus på anmeldelser og øger synligheden af virksomheder med gode anmeldelser. Det er dog stadig de færreste advokatfirmaer der klar over dette. Nedenfor er Google My Business siderne for nogle af landets største advokatvirksomheder. Disse kontorer har tilsammen over 640 medarbejdere, men blot 35 anmeldelser. Tager du skeen i den anden hånd, kan du sagtens udkonkurrere landets største virksomheder på dette parameter.

Landets største advokatfirma (Kilde: Advokatwatch.dk)

Jeg er sikker på, at Bech-Bruun tilbyder fantastisk service, da man bliver ikke landets største advokatfirma tilfældigt. Alligevel antyder Google, at deres service er decideret dårlig. Kunder går gerne gennem en mur for at fortælle om en dårlig oplevelse, som de har betalt hårdttjente penge for. Det samme gør de desværre ikke for gode oplevelser.

Landets 8’ende største advokatfirma (Kilde: Advokatwatch.dk)

Det er vigtigt, at du følger op på dine kunder og modtager gode anmeldelser. Så sikrer du, at de enkelte gange hvor tingene ikke lykkes ikke påvirker dit omdømme online.

Hvordan får jeg 5-stjerners anmeldelser på 2-minutter?

Såfremt du har registreret dig på Google My Business som jeg forklarer step-by-step hvordan gøres i mit andet blogindlæg, kan du trygt se videoen nedenfor.

Gør som anvist og du vil i løbet af ingen tid have flere anmeldelser end de største Advokatfirmaer i Danmark. Desto flere anmeldelser du har på Google, desto højere oppe i søgeresultatet vil hjemmesiden ligge. Flere vil besøge din hjemmeside, og såfremt den står knivskarpt, skal du ikke bekymre dig, om telefonen vil ringe.

Er du stadig i tvivl om hvordan du skal kontakte dine kunder og hvad du kan tilbyde dem så du kan modtage en anmeldelse? Så book os HER og modtag en gratis gennemgang af din nuværende hjemmeside og Google My Business konto oveni gratis sparring.